Hop til hovedindholdet

Frederiksberg Kommune - Skoleafdelingen logo

Uddannelsesdagen 2023: Arrangement for forældre til elever i 9. og 10. klasse


Dato og tid

Torsdag d. 9. november 2023 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 7. november 2023 kl. 08:00

Sted

Tre Falke Skolen, Sønderjyllands Allé 4, 2000 Frederiksberg Tre Falke Skolen
Sønderjyllands Allé 4
2000 Frederiksberg

Uddannelsesdagen 2023: Arrangement for forældre til elever i 9. og 10. klasse


Arrangementsbeskrivelse

Kære forældre til elever i 9. og 10. klasse 

I inviteres hermed til uddannelsesaften torsdag den 9. november kl. 17.00- 19.00 Tre Falke Skolen, Sønderjyllands Alle 4, 2000 Frederiksberg.

Som forælder er du en nøgleperson i dit barns liv, når der skal træffes beslutninger. Det gælder også, når der skal vælges uddannelse. På uddannelsesdagen vil vi forsøge at stille skarpt på, hvordan valgprocessen kan opleves af den unge samt belyse, hvilke forventninger og muligheder der er i forbindelse med de unges overgang til uddannelse og arbejdsmarked.

Program

  1. Velkomst af UU-Frederiksberg
    v. uddannelsesvejledere Martin Nielsen og Mette B. Thomsen

  2. Når ungerne bliver unge - myter og realiteter
    v. John Aasted Halse, cand.pæd. og can.pæd. psych, aut. psykolog, forfatter og foredragsholder. Har i en årrække været formand for Børns Vilkår, medlem af Børnerådet og Børnesagens Fællesråd

    Det hedder sig, at de store børn og unge i et hidtil uset omfang er pressede: Af skole og uddannelseskrav, krav om social tilpasning og at være ”rigtig”. Men betyder det så, at alle unge er på vej ud i mere eller mindre traumatiserede tilværelser? Næppe!

    Det hedder sig også, at store børn og unge har svært ved at efterleve sociale spilleregler og kun vil det, de selv vil. At de unge kort og godt mangler almen dannelse, fordi de er vokset op i en familie med fraværende forældre og med stor grad af afhængighed af gruppen af jævnaldrende.

    Jeg vil i foredraget diskutere, hvad der i alle disse synspunkter er virkelighed, og hvad der dybest set er ”løgn og latin”, og hvad vi voksne kan gøre for at hjælpe de unge mennesker godt ind i ungdommen. Her står fire begreber centralt: Selvværd, robusthed, dannelse og trivsel.

  3. Paneldebat om de gymnasiale ungdomsuddannelser

    Panelet vil forsøge at afdække forskelle og ligheder på de gymnasiale uddannelser. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Uddannelsesvejleder Martin Nielsen vil styre ordet.

    Panelet består af:

    Rektor Marianne Munk Svendsen, Falkonergårdens Gymnasium (STX)

    Hanne Greisen, Rektor Handelsgymnasiet JTP (HHX)

    Studievejleder Bo Hørslev Petersen, NEXT Sukkertoppen (HTX)

    Rektor Marianne Leth Weile, Frederiksberg HF (HF)

    Vicerektor Rune Veigert, NEXT Kbh. (EUX)

  4. Valgfrit oplæg
    Der vil være mulighed for at møde repræsentanter fra såvel erhvervsuddannelser/EUX og gymnasiale uddannelser.

Vi har plads til 300 deltagere, så hurtig tilmelding kan anbefales.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen

Uddannelsesvejledningen på Frederiksberg

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte Martin Nielsen (28980359) eller Mette B. Thomsen (28980341)

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Frederiksberg Kommune - Skoleafdelingen
Tlf: +45 38210098
skoleafdelingen@frederiksberg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Frederiksberg Kommune - Skoleafdelingen
Tlf: +45 38210098
skoleafdelingen@frederiksberg.dk