Kursus for skoleledelser i forvaltningsret

Kursus for skoleledelser i forvaltningsret

Ø  Hvornår er min beslutning en afgørelse?

Ø  Hvordan håndterer jeg en partshøring?

Ø  Hvorfor kan notat- og journaliseringspligt vise sig at være til min fordel?

Ø  Og hvordan bliver det hele lidt nemmere i en travl hverdag?

Det vil vi gerne hjælpe jer med. Derfor har skoleafdelingen og HR-Jura i samarbejde planlagt et kursus for skoleledelserne om hvordan og hvornår forvaltningsretten er på spil i det daglige samarbejde med forældrene.

De enkelte folkeskoler er nemlig som kommunale institutioner en del af den offentlige forvaltning. Det betyder, at de enkelte folkeskoler skal følge forvaltningsloven, offentlighedsloven og de uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger og principper i deres virksomhed.

Birte Bligaard og Marcus Philip Louens fra juridisk afdeling på rådhuset vil stå for det faglige indhold, hvor I vil blive introduceret til de grundlæggende regler og principper. Det hele bliver illustreret gennem en case, der samtidig vil anvise gode veje at gå i processen.

Birte og Marcus har planlagt et spændende program, og for at gøre det så nærværende som muligt, har I mulighed for at sende spørgsmål, som I kan få besvaret gennem jeres deltagelse i kurset. Kommer der mange spørgsmål fra jer, forsøger Birte og Marcus at samle dem og besvare spørgsmålene i kategorier.

Send jeres spørgsmål til bibl01@frederiksberg.dk  senest d. 11. november (man må også gerne stille spørgsmål på dagen).

 

 

Information om arrangementet

Dato og tid Torsdag d. 21. november 2024 kl. 14:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 19. november 2024 kl. 12:00

Sted Skolen ved Søerne, Personalerummet 3. sal (Filippavej)
Filippavej
Frederiksberg Frederiksberg C

Arrangør

Frederiksberg Kommune - Skoleafdelingen
Tlf. +45 38210098
skoleafdelingen@frederiksberg.dk

Hop til start tilmelding